Glenium ACE
til elementbeton
Zero Energy System-konceptet tilgodeser alle aspekter i fremstillingen af præfabrikerede betonelementer. Udover eliminering af vibrering og reduceret energi- og tidsforbrug bliver betonens holdbarhed også forbedret.
De to nøgleelementer i Zero Energy-systemet er RheodynamiskTM beton og Glenium® ACE, et højtydende superplastificeringsmiddel til Rheodynamic teknologi, der er specielt udviklet til fremstilling af præfabrikerede betonelementer.
Rheodynamisk beton er en optimeret selvkompakterende beton, som giver exceptionelle udstøbningsegenskaber, accelereret hydratisering til udvikling af tidlige styrker og højkvalitetsbeton.
Energi i Zero Energy-systemets terminologi omfatter mere end blot de direkte omkostninger til el og olie, som er relateret til driften af produktionsanlægget. Den omfatter også alle energiressourcer, der skal inddrages i elementfremstillingen. Det er derfor ikke kun fossile brændstoffer, der bør betragtes som energi, men også aspekter vedrørende den direkte arbejdskraft, materialeforbruget og produktiviteten.
