C. F. Tietgen Skolen
Projektbeskrivelse:
Handelsskolen C.F. Tietgen Skolen i Odense skulle i 2010 ombygge deres kantine. Det var vigtig at skabe et behageligt og attraktivt miljø for de mange unge mennesker, som færdes her hver dag. Specielt blev der lagt vægt på, at det store rum skulle være et rart sted, hvor de studerende ikke alene kan indtage deres måltider men også studere og lave gruppeopgaver. Idet rummet er meget stort – 420 m2 - og er opholdssted for mange studerende samtidigt, skulle støjdæmpning tænkes med i løsningen.
Projektets størrelse: 420 m2
Løsning:
Løsningen er blevet en dekorativ polyuretanbelægning, Mastertop 1325 REG, udført med et unikt, håndlavet design. Gulvet indgår således som en del af udsmykningen i det flotte, lyse rum med store glaspartier. Det enestående design i gulvet opstod i et vellykket samarbejde mellem arkitekten, skoleinspektøren, håndværkerne og BASF.
Belægningen er trinlydsdæmpende og komfortabel at gå på. Samtidig sikrer Mastertop 1325 REG belægning, at støjen fra f.eks. stole reduceres betydeligt.
Belægningen er særdeles slidstærk med lang holdbarhed, hvilket gør den til en ideel gulvbelægning på skoler og andre institutioner.
De studerende på C.F. Tietgen Skolen kan således glæde sig over at have fået et unikt og behageligt rum til spisning, såvel som ophold og skolearbejde.